Ophavsret #
Copyright hedder på dansk ophavsret. Termen ophavsret betegner ejendomsret til et værk. Et værk i denne forstand er en intellektuel frembringelse -- noget som et menneske har brugt selvstændig, kreativ energi på at frembringe.
Den som frembringer et værk, kaldes for ophavsmand.
Ophavsretten giver ophavsmanden ret til at bestemme hvem, som må tjene penge på værket. Ophavsmanden har også ret til at blive nævnt som ophavsmand til værket.
Ophavsretten beskytter ikke idéer, opdagelser eller almindelige teknikker, med mindre man kan sige, at der er tale om kunstneriske udtryk.
Hvis du synes, at det lyder tåget, så er det fordi, at det er det. At skelne mellem en idé og et udtryk er vanskeligt. Men det er en internationalt gældende konvention, at det er sådan, man gør.
Tænk på det på denne måde: Ophavsretten beskytter mod kopiering og nogen gange mod efterligninger.
Et værk kan for eksempel være et kunstværk, en tegning, et maleri, en lærebog i informatik, et fotografi, et computerprogram eller en avisartikel, som frembringes af et menneske.
Værker er beskyttet ophavsretligt fra det tidspunkt, hvor de bliver skabt. Det er ikke nødvendigt at udgive værket eller foretage andre handlinger, før værket opnår ophavsretlig beskyttelse.
Det er heller ikke nødvendigt at forsyne ens værker med © mærke, som man ofte ser det på produkter fra USA. Men mærket anvendes ofte for at gøre opmærksom på ophavsretten.
Ophavsretten gælder fra værkets frembringelse og indtil 50 år efter ophavsmanden er død.
Ophavsret til it-systemer. #
Digitale produkter som f.eks. computerprogrammer, databaser, billeder, logoer og grafiske designs er beskyttet af ophavsret.
Forarbejdet til it-systemer er ogsĂĄ beskyttet af ophavsretten.
Når virksomheden i årsregnskabet skal opgøre balancen, så indgår it-systemer og forarbejdet til it-systemer under de immaterielle anlægsaktiver.
Fri software #
-- Richard Stallman
Fri Software er er computerprogrammer, som udgives under en Fri Software-licens. Der findes flere forskellige varianter af denne type licens - den mest almindeligt kendte er GPL-licensen (General Public License).
Fælles for Fri Software-licenser er, at ophavsmanden fraskriver sig ophavsretten til computerprogrammet, ved udtrykkeligt at give brugeren ret til at foretage sig alt det, som ophavsretten giver ophavsmanden ret til at forbyde. Det er en juridisk konstruktion, som kaldes copyleft.
For at et computerprogram kan anses for at være Fri Software, skal licensen respektere de 4 grundlæggende friheder, nemlig friheden til:
- at afvikle (køre) programmet med ethvert formål for øje
- at studere hvordan programmet virker og tilpasse det efter ens egne behov
- at redistribuere kopier så man kan hjælpe sin næste
- at forbedre et program og udgive disse forbedringer til offentligheden, sĂĄ hele samfundet fĂĄr gavn af det
Fri Software-bevægelsen er en idealistisk bevægelse, hvis mål det er at skabe en bedre verden ved at forsyne mennesker med (digitale) redskaber, så de kan hjælpe deres næste.
Open source #
Open Source er forskellig fra Fri Software, idet licensen til et Open Source-produkt ikke nødvendigvis skal respektere de 4 friheder -- det er tilstrækkeligt, at man udgiver kildekoden (på engelsk source code) til softwaren.
Oftest er der et komplet sammenfald mellem Fri Software og Open Source licenser.
Open Source er blandt andet ogsĂĄ en mĂĄde at udnytte nogle af de effektiviseringer, der opnĂĄs ved kollaborativ softwareproduktion, uden at man fraskriver sig ophavsretten til softwareproduktet.
At fremstille og forbruge Fri Software er et etisk og socialt valg. Open Source er en betegnelse, som appellerer til virksomheder og virksomhedsorienterede programmører, men som ikke behøver at have ret mange ligheder med Fri Software-idéen.
Hvad mĂĄ man? #
Da alle værker som udgangspunkt er beskyttet af ophavsretten, er svaret "ikke til noget". Men der er undtagelser 📱👀
Hvis et værk er offentliggjort, må man lave enkelte kopier til privat brug, med mindre der er tale om computerprogrammer eller databaser
Det vil sige, at det er i orden at downloade billeder fra nettet đź‘Ť
Men det er ikke i orden at genudgive de billeder, man har downloadet đźš«
Når man lægger et værk (for eksempel et billede eller en video) på ens website, blog, eller på TikTok, så udgiver man det. Det er kun tilladt under en af disse tre betingelser:
- Man har selv frembragt værket
- Man har købt retten til at udgive værket
- Ophavsretten er udløbet eller ophavsmanden har fraskrevet sig rettighederne til værket (f.eks. public domain, GPL eller Creative Commons)
Man må gerne citere fra et offentliggjort værk, hvis det sker i overenstemmelse med god skik og omfanget ikke går ud over formålet med citatet.
Husk, at mange af de værker som vi selv skaber 🤳, kan indeholde personoplysninger 🕵, hvilket lægger yderligere begrænsninger på anvendelsen af værket.
Når du vil anvende værker, som andre har ejer, skal du -- selvom du mener at have fået lov -- være opmærksom på betingelserne for anvendelsen af værket. Der er ofte knyttet en licens til digitale værker, som angiver hvordan og under hvilke betingelser, værket må anvendes.