Informatikbog HHX

  • 🗚
  • 🔍︎
  • Privatliv #

    I dette kapitel handler det om hvilke regler der gælder for deling af oplysninger om andre.

    Emnet privatliv er et menneskeligt aspekt af it-sikkerhed.

    Reglerne om indsamling og behandling af personoplysninger er beskrevet i kapitlet Personoplysninger.

    Hvilke regler gælder? #

    Menneskerettighederne #

    I Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er der en bestemmelse artikel 8, som skal sikre retten til respekt for privatliv og familieliv:

    Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

    Retten til liv er det, man kalder en positiv forpligtelse for den Danske Stat.

    Hvis man ikke føler, at Staten gør nok for at sikre ens ret til privatliv, kan man sagsøge Staten ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

    Straffeloven #

    Straffeloven er den lov som bestemmer, hvad man kan få bøde og fængsel for.

    Der findes en type forbrydelser i straffeloven, som kaldes freds- og æreskrænkelser.

    Retten til fred handler om at kunne være uforstyrret i ens bolig. Ens computer og telefon er det samme som ens bolig.

    Retten til ære handler om at kunne forsvare sin personlige integritet. Man behøver ikke altid tåle, at blive udstillet eller angrebet på nettet.

    Hvis man føler at ens ære bliver krænket i offentligheden, kan man selv lægge sag an ved domstolene.

    Det er politiet og domstolene som håndhæver straffeloven.

    Hacking #

    En hacker er i almindelig tale en indbrudstyv, som ulovligt skaffer sig adgang til computersystemer for at stjæle penge eller eller få adgang til informationer.

    Det er strafbart med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder at skaffe sig adgang til en anden persons it-system. Det er lige meget, om man har til hensigt at stjæle noget.

    Rumaflytning #

    En rumaflytning er at optage andre på lyd eller video, uden at man selv er i rummet. Rumaflytninger er strafbare med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

    Det er strafbart på samme måde at dele rumaflytninger med andre også selvom, man ikke selv har lavet optagelsen.

    Optagelse af video i private øjeblikke #

    Det er strafbart at optage video af andre i deres hjem eller ind af deres vinduer eller f.eks. i deres have, uden at have fået lov. Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

    Det er ikke strafbart at optage videoer, når man er til fest, fordi så har man fået lov.

    Videregivelse af private billeder og beskeder #

    Det er også strafbart, hvis man videregiver private billeder af andre eller deres beskeder uden at have fået lov.

    Det er privat, hvis man er derhjemme.

    Det kan også være privat, hvis man befinder i det offentlige rum, f.eks. ved nødstilstande såsom beruselse eller trafikuheld.

    Videregivelse af private billeder og beskeder kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

    Identitetsmisbrug #

    Man kan blive straffet med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis man på utilbørlig vis udgiver sig for at være en anden person på nettet ved at bruge deres navn eller deres billede.

    Blufærdighedskrænkelse #

    Hvis man sender billeder, som har seksuelt indhold og som bliver opfattet som krænkende, kaldes det blufærdighedskrænkelse og det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

    GDPR #

    Databeskyttelsesforordningen (GDPR) er en EU-lov, som også er lov i Danmark. Forordningen indeholder regler for indsamling af data om borgere i EU uanset hvor i verden, de befinder sig.

    I kapitlet om personoplysninger omtales de vigtigste regler for indsamling af personoplysninger.

    Hvis man som virksomhed ulovligt indsamler eller behandler personoplysninger i om kunder, kan man blive idømt store bøder.

    Det er Datatilsynet som holder opsyn med at GDPR bliver håndhævet i Danmark.

    Ordensregler #

    Uanset hvilke regler der er fastsat af de offentlige myndigheder, kan der også være lokale regler for adfærd.

    Der kan f.eks. være forbud mod at anvende telefoner et bestemt sted, fordi de indeholder kameraer.

    Overtrædelse af ordensregler kan have konsekvenser på f.eks. uddannelsesinsitutioner og på arbejdspladsen, men det er ikke politiet, som håndhæver dem.

    Informationssøgning #

    Solove, Daniel J., 'I've Got Nothing to Hide' and Other Misunderstandings of Privacy. https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=998565