Informatikbog HHX

  • 🗚
  • 🔍︎
  • Internettet #

    Internettet er et verdensomspændende 🌍 netværk af netværk, som alle bygger på internetprotokollen (IP).

    Det måske mest kendte netværk, som er bygget på internettet, er WWW.

    Et andet netværk, som alle kender, er e-mail (SMTP).

    Et andet netværk, som de færreste kender, men som alle bruger hele tiden, er DNS.

    Værter #

    En computer, som er forbundet til internettet, kalder man en vært (for en netværksgrænseflade).

    Adresser #

    Internetprotokollen definerer en måde at tildele adresser til værter, som bruges, når man vil "ringe op" til hinanden.

    Inde i computere sidder der et specialiseret kredsløb, som kan kommunikere med andre computere, enten over en radio forbindelse (wifi, mobil, etc.) eller over et kabel.

    Det kredsløb kaldes en netværksgrænseflade.

    Netværksgrænseflader har en adresse, som kaldes en ip-adresse.

    En internetadresse er en 4 eller 16 byte datatype, som repræsenteres som en gruppe af 4 eller 8 tal:

    En IPv4-adresse #

    127.0.0.1
    

    En IPv6-adresse #

    2001:4860:4860:0000:0000:0000:0000:8888
    

    Datapakker #

    Internetprotokollen definerer også et datapakkeformat, som beskriver, hvordan data er kodet, når det sendes fra afsender til destination.

    Routing #

    Internettet består af mange netværk, som er forbundet med hinanden.

    Når man sender en besked med internetprotokollen, så vil beskeden blive hakket op i mindre datapakker, som sendes igennem et antal mellemstationer til en destination.

    En mellemstation svarer til et netværk. Netværkene er forbundet ved, at de er enige om at videresende pakker for hinanden.

    Netværkenes aftale med hinanden er kodet i en routing protokol.

    Når datapakkerne når frem til destinationen, bliver de sat sammen igen, så modtageren kan læse den oprindelige besked.

    Sikkerhed #

    Det kan være svært at forudse, hvilke mellemstationer, som videresender en pakke fra en afsender til en modtager.

    Alle mellemstationer som videresender en datapakke på vejen fra afsender til destination, kan læse data i datapakken.

    Der er ikke indbygget nogen garantier for fortrolighed, integritet eller ægthed i internetprotokollen.

    Datapakker på internettet indeholder både afsenderens og modtagerens ip-adresser.

    Der er derfor heller ingen anonymitet indbygget i internettet.

    Informationssøgning #

    How does the internet work? https://developer.mozilla.org/en-US/docs/Learn/Common_questions/Web_mechanics/How_does_the_Internet_work