Grænseflader #
En grænseflade er der, hvor to systemer møder hinanden.
En grænseflade kan betragtes som et multimodalt, symbolsk sprog: tegn, ord, billeder, lyde, farver, handlinger, kontekst.
Brugergrænseflader #
Brugergrænseflader er grænseflader, som betjenes af en bruger gennem for eksempel skærm, tastatur og touch 🤪👆👉
Grafiske #
Grafiske brugergrænseflader benytter sig af grafiske metaforer for handlinger til at forklare den bagvedliggende funktion i et sprog, som brugeren allerede forstår.
F.eks. sletter man et dokument med papirkurv 🗑 og vedhæfter med papirklipsen 📎.
HTML, CSS og JavaScript er computersprog, som man bruger til at fremstille grafiske brugergrænseflader i browseren (det man kalder websider).
Tekstbaserede #
En tekstbaseret brugergrænseflade kommunikerer information som linjer af tekst.
Tekstbaserede applikationer kører inde i en terminal.
En terminal er en applikation, som emulerer en gammeldags telefonisk skrivemaskine på computerskærmen.
Inde i terminalen kører der en skal, som fortolker de kommandoer, brugeren taster ind.
Kommandoer er ligesom funktioner. Navnet på kommandoen efterfølges af argumenter, som er input til kommandoen. Output fra kommandoen bliver skrevet ud i terminalen.
For eksempel kan man på macOS åbne Terminal.app og taste whoami og ⏎.
Kommandoen vil skrive brugerens navn ud i terminalvinduet.
Programgrænseflader #
Computerprogrammer kan tale med hinanden gennem programgrænseflader.
Programgrænseflader består af beskrivelser af funktioner, datastrukturbeskrivelser og beskrivelser af protokoller.
Programgrænseflader som man bruger til at bygge applikationer, kaldes applikationsgrænseflader (på engelsk application programming interface, som forkortes til API).